Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Slip kreativiteten løs - sammen med dine børn

Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning. Og der er masser af dårlige undskyldninger for ikke at gå ud og hoppe i vandpytter med sine børn, når det danske vejr viser sig fra sin våde side. Men der er også én god: nemlig at så har man chancen for at sysle, nusse og pusle med små, kreative projekter inden døre. Og man behøver altså ikke hedde Jørgen Clevin eller Shane Brox for at få det til at se ud af noget!

Vi guider dig her til en håndfuld projekter og viser vej til de butikker, hvor du kan købe remedierne.

Uanset hvilket projekt du kaster dig over, er der et par musthaves, du bør investere i først:
* En limpistol er næsten uundværlig (husk ekstra limpatroner). Limen er stærk, og så tørrer den lynhurtigt.
* En god saks.
* Limstift.
* Tape.
* Lineal.

Og så til sagen. I kan fx kaste jer ud i at lave:

Æsker

Køb dem i træ eller pap hos Panduro Hobby. Du kan også være heldig at finde dem hos Søstrene Greene eller i Netto. De kan males i fine farver og dekoreres med pailetter, glansbilleder, fotografier og tapetrester. Eller hvad med at lime muslingeskaller eller andre strandfund på? Æsken kan bruges til opbevaring af alle sommerferiens små skatte.
Alder: Fra ca. 3-4 år afhængig af temperament og motoriske evner.

Strandbilleder

Hvis I bor – eller holder ferie – i nærheden af havet, så gå på jagt efter skaller og andre fine ting (som ikke er for tunge). Husk også at tage en pose sand med jer hjem. Derhjemme tegner I en tegning på kraftigt papir. Fx et billede af en strand. Så kan I lime jeres fund på med limpistol. Smør til sidst limstift på papiret der, hvor stranden skal være, og drys med sand og evt. lidt glimmer.
Alder: Alle kan være med.

Perler, perler og atter perler

Perler er og bliver et hit – især hos tøserne (og deres mødre). Og de kan bruges til andet end perleplader og halskæder. I kan fx lave mange andre typer smykker eller pynte jeres æsker med dem. Igen er limpistolen guld værd. Perler findes i et væld af varianter. Hos Panduro Hobby kan du købe bogstavperler, så I samtidig kan træne alfabetet eller lave personlige gaver med navn på. Handmadeliving forhandler også masser af smukke perler. Og så er perleparadiset BeadsNdrops altså også et besøg værd. Fx hvis du er til perler formet som små cupcakes!
Alder: Børn ned til børnehavealderen. Pas på forslugne små søskende!

Fimo-hvad-for-noget?

Er jeg den eneste, der først opdagede, hvad Fimo ler er sidste december, da min datter kom hjem med nøglering-produktionen fra SFO’en? Nå, men altså, Fimo ler minder lidt om modellervoks og fås i masser af farver (sågar selvlysende, så frække drenge kan placere dem på overraskende steder i mors og fars soveværelse), bl.a. hos Panduro Hobby. Leret er blødt og nemt at arbejde med, og det er fri for phthalater. Med det kan I fx lave køleskabsmagneter, smykker, nøgleringe eller bare figurer til pynt. Det skal hærdes i en almindelig ovn, og det ændrer hverken farve eller facon, når det tørrer.
Alder: Børn fra 7-8 år.

Porcelænsmaling

Ja, det lyder lidt tante-agtigt, men det behøver det ikke at være. Køb tallerkner, kopper el. lign. I almindeligt hvidt porcelæn og læg vejen forbi Panduro Hobby, som forhandler porcelænsmaling både som tuscher og til pensler. Og slip så fantasien løs. Det kan blive skålen til fredagsslikket, blyantsholderen eller gaven til bedste, der elsker en god kop kaffe. Maling skal tørre og hærdes i ovnen, men så kan den til gengæld også klare en tur i opvaskemaskinen.
Alder: Børn fra ca. 4 år kan være med, hvis der er en voksen på sidelinjen.

Sæber

Panduro Hobby forhandler komplette sæt til støbning af sæber. Det er nemt og hurtigt og bliver til en superfin gave. Men der skal være voksenhjælp til den varme sæbemasse. Lav fx små, lyserøde sæber med jordbærduft eller seje, transparente, havblå sæber med fiskefigurer i.
Alder: børn fra 7-8 år.

Værksteder og workshops i byen

Flere museer har permanente børneværksteder, hvor ungerne kan tegne, male, modellere og meget andet. Blandt dem er Louisiana, Statens Museum for Kunst og ARKEN. Der bliver også med jævne mellemrum afholdt kreative workshops for børn rundt omkring i byen – især i forbindelse med højtider og skoleferier. Hold fx øje med Kunstforeningen Gl. Strands billedskole og BeadsNdrops. Hvis de kreative evner mere er ovre i det gastronomiske, afholder Specialkøbmanden kagekurser for børn, hvor man kan give den gas med sukkerpynt, fondant, marcipan og glasur.

Fik du lyst til at være kreativ med dine børn, så kig nærmere på disse steder:
Panduro Hobby, BeadsNdrops, Handmadeliving, Husflid, AV Form, CCHobby og Stof 2000. Hold også øje med supermarkederne, som ofte har gør det selv-artikler.

Billeder: Panduro Hobby og Handmadeliving.

28 kommentarer

For cirka et år siden af Iben Stokholm

Små hobbyprojekter er altid et hit som børnene kan få mange timer til at gå med

For 12 måneder siden af Nadja Thulin Klubmedlem

Vi elsker at være kreative herhjemme, også selvom vejret er godt.
Så vi byder perler, maling, gamle køkkenruller, trylledej og alverdens andre ting velkommen i vores hjem.

Gitte

For 12 måneder siden af Gitte Sørensen Klubmedlem

Ungerne elsker når vi er kreative sammen - det er dog mest i ferierne der er tid til den slags projekter. Tak for flere gode ideer :-)

For 12 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Ungerne herhjemme elsker bare at male, lege med perler og lave ting i ler, så det er dejligt med lidt ekstra input til nye kreative ting :-)

Da jeg var på baby- og småbørnsmessen, så jeg et nyt produkt, jeg aldrig ikke havde set før, så jeg håber lidt at der er nogen herinde, som kan fortælle om det er noget værd. Det er noget som hedder PlayMais. Er der nogen der ved om det godt?

http://playkids.dk/

julie

For 12 måneder siden af julie mandehanne@hotmail.com

Min datter på halvandet vil helst spise modellervoksen, farverne og malingen, når vi tager krea-sagerne frem herhjemme, og selv om det hele er så öko as can be, vil jeg helst begrænse hendes indtag af farvepigmenter og den slags - men hun er god til at være med i køkkenet og spise dej, når vi bager!

For 12 måneder siden af Pernille Hovej Klubmedlem

Vi laver også mange kreative ting her hos os, men nogle gange kunne jeg godt ønske mig at der var flere ting man kan lave med de mindre børn, hvor det gør knapt så meget at de kommer tingene i munden.

For 12 måneder siden af Musse Malmberg Klubmedlem

Der er trods nogle begrænsninger, når barnet er halvandet år, men hun tegner, eller i virkeligheden kaster hun farverne på gulvet og vi samler dem op (; I vuggeren har de gang i en masse og det eeeelsker hun, så skal vel købe modellervoks og noget maling til sommerferien.

Dorte

For 12 måneder siden af Dorte Eilsø

Altid godt med nye krea idéer :)

For 12 måneder siden af sascha johannsen Klubmedlem

Gode idéer, dem låner vi lige herhjemme :-)

Charlotte

For 12 måneder siden af Charlotte Jørgensen

Rigtig dejligt med gode kreative ideer til som måske ikke selv er så kreative. :)

Louise

For 12 måneder siden af Louise Skovgaard

Gode ideer, og dejligt med en aldersangivelse.

For 12 måneder siden af Gabriella Lassen

Jeg er vild med kreative sysler. Men jeg synes ærlig talt det er svært at overskue med to børn som når at splitte alting ad fordi de ikke har tålmodighed til at vente på hjælp og en tredje som gerne vil spise alle materialerne:-)
Men glæder mig til at tøsesysle når mine piger (og dreng) bliver lidt ældre.

Mie

For 12 måneder siden af Mie Bilberg

hos os er vi startet i det små med modellervoks og perler..glæder mig til at udvide spektret i takt med at børnenes interesse og færdigheder udvikles

For 12 måneder siden af Henriette Schrøder

min søn er den der inspirerer til nye projekter. efter en tur på louisiana er kreativiteten i top

Stine

For 12 måneder siden af Stine Sørensen Klubmedlem

Gode forslag - mangler dog noget som børn i ca 2 årsalderen kan være med på

Karen

For 12 måneder siden af Karen Schmidt

Tak for alle forslagene. Min søn på to elsker at lave tegninger med klistermærker. Vi sætter dyreklistermærker på papir og så tegner han ellers "græs" eller "vand" på. Derefter sætter vi dem i små billige IKEA rammer og sætter de flotte kunstværker op på hans værelse.

Dorthe

For 12 måneder siden af Dorthe Sommer-Lilholt

Dejligt med forslg til krative projekter! Skønt at have det samlet på en hjemmeside med aktiviteter for børn :-)

Naja

For 12 måneder siden af Naja Kastanje

Jeg synes det er super hyggeligt 'med lav-din-egen....' men ligesom Stine mangler jeg ideer til projekter der kan fastholde interessen hos en 2 årig (dreng) i mere end et minut

Kate

For 12 måneder siden af Kate Burkal

Hvis man gerne vil lave noget som alle i familien kan være med til og hvor man ikke skal bekymre sig om de mindste kommer det i munder, kan man lave grøntsagsfigurer. Fyld hele bordet med frugter og grøntsager i forskellige dele og sæt dem sammen med små tandstikker. Så kan man lave små mænd, elefanter, pindsvin osv. Og bagefter kan det hele spises og ungerne synes måske grøntsagerne er lidt lækrere næste gang der er aftensmad :-)

Gunvor

For 12 måneder siden af Gunvor Hvidtfeldt Klubmedlem

Jeg glæder mig altså, til lillemanden bliver stor nok til alt det her! Lige nu må vi som flere af jer andre "nøjes" med at tegne og male... :)

Nana

For 12 måneder siden af Nana Møgelberg

Super godt med nye ideer til kreative ting for hele familien..Vi er altså lidt for dårlige til at få os sat ned sammen med sådan nogle ting herhjemme, så måske disse nye ideer kan hjælpe os lidt på vej =)

For 12 måneder siden af Natascha Adelhardt Høeg Klubmedlem

Super med nye ideer på det kreative område ;-)

Herhjemme holder vi meget af at lege med perler, modellervoks, male osv. og derudover har sønnike prøvet både at støbe lys og lave hjemmelavet sæber til julegaverne - begge dele var et kæmpe hit, og alt hvad man skal bruge fås f.eks. i Panduro eller undertiden søstrene Grenes ;-)

For 12 måneder siden af Charlotte Kyllesbech Klubmedlem

gode forslag, men mangler lidt til yngre børn.

For 12 måneder siden af Cathrine Trock Bräutigam

Tak for gode tips! Elsker små krea-projekter ;)

pia volder

For 12 måneder siden af pia volder handt

spændende.Vi er kreative hjemme hos os,så det er bare super

mette

For 12 måneder siden af mette Stauning

gode ideer, det er kun fantasien der sætter grænser

Irene

For 12 måneder siden af Irene Ahrends Klubmedlem

Lyder som nogle gode forslag til at være kreativ med sine børn :-)

For 12 måneder siden af Jens Leth-Sørensen

Lige nu "bager" min datter muffins af modelervoks - så jeg skal snart "spise"

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Undervisning_v_rksted_2007_030_element_first_child
    1. Louisiana Museum, Børnehuset

    Louisiana er et af de få museer, der også er et besøg værd, når sommersolen stråler. Fra museets smukke have, der skråner ned m... Læs mere ›

  2. Chagall_balloner_037_element_first_child
    2. ARKEN

    Send børnene ud på en spændende billedjagt, hvor sans for enkeltheder og koncentration er nogle af nøgleordene. I Børnerummet k... Læs mere ›

  3. S_element_first_child
    3. Statens Museum for Kunst

    For 45 kr. kan ungerne lære maleteknikker samt ler- og træarbejdsmetoder hver weekend mellem kl. 10.30 og 16.30 i værkstederne ... Læs mere ›

  4. Panduro01_element_first_child
    4. Panduro Hobby

    Panduro Hobby ligger på første sal i Frederiksberg Centeret - i samme ende som posthuset. Butikken har et stort udvalg og et en... Læs mere ›

  5. Img_0587_large_element_first_child
    5. Specialkøbmanden

    Hos Specialkøbmanden finder du Danmarks største udvalg i kagepynt: marcipanroser, sukkerblomster i forskellige farver, figurer,... Læs mere ›

  6. Img_0357_element_first_child
    6. BeadsNdrops

    BeadsNdrops er Danmarks største udbyder af perler og tilbehør til at lave egne smykker. I den gigantiske butik i 2 etager kan p... Læs mere ›

  7. Image002_large_element_first_child
    7. Billedskolen GL STRAND JUNIOR

    GL STRAND JUNIOR er en billedskole for børn og unge, der elsker at tegne, male, formgive, fotografere eller på anden måde udtry... Læs mere ›