Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Copenhagen Cooking - også for børn

Der er rig mulighed for at få pirret smagsløgene, når Copenhagen Cooking farer over byen fra den 20. til den 29. august.


Som børnefamilie er udgangspunktet for at deltage i diverse kulinariske oplevelser selvfølgelig begrænset – men det har festivalen heldigvis ikke set som en forhindring, men som en inspirerende udfordring. Og der er noget for enhver smag, om man så må sige. Børn i byen giver dig her tre gode bud på, hvad du kan tage dine børn med til.


Sushi for børn
Kunsten at skabe udsøgt sushi er måske ikke det, man umiddelbart forbinder med en børneaktivitet. Sticks’n’Sushi tager dog udfordringen op og giver med deres arrangement Kids’n’Sushi børn i alderen 5-12 år mulighed for at gøre de rigtige sushi-kokke kunsten efter. Arrangementet finder sted den 21., 22., 28. og 29. august hos Sticks’n’Sushi i Nansensgade. Det koster 200 kr. at være med.


Smørrebrøds-værksted
Hvordan bliver en høne til hønsesalat? Og hvordan bliver et par kedelige rugbrødsmadder til en inspirerende madpakke? I Aamanns smørrebrøds-værksted kan børn i alle aldre få svaret. Lørdag den 28. august fra 11 til 14.30 har Aamanns etableret deres smørrebrøds-værksted i Østre Anlæg. For 55 kr. får børnene god inspiration til spændende madpakker og resultatet får man selvfølgelig med hjem bagefter.


Udendørs madskole
Sammen med Meyers Madhus kommer børnene på udendørs madskole lørdag den 21. og søndag den 22. august (et arrangement tager 3 timer). I madskolen er børnene med lige fra råvarerne graves op af jorden til den endelige tilberedning over åben ild. Lad børnene høre om, hvordan man kan spise naturen, samtidig med at de får jord under neglene. Det koster 100 kr. at deltage i madskolen.


Er du blevet inspireret eller bare sulten på mere, så se resten af børneprogrammet her.

17 kommentarer

For næsten 2 år siden af Diana cornelia Kjøller Klubmedlem

virkelig spændende initiativ, ser frem til nogle inspirerende indputs:0)

Anja

For næsten 2 år siden af Anja Aagesen

Glæder mig meget til festivallen. Det var ihvert fald et hit sidste år :-)

For næsten 2 år siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Det er da super fedt at ungerne kan for lov at prøve at lave sushi - dette har vi prøvet engang før og det var virkelig en succes :-)

Kate

For næsten 2 år siden af Kate Burkal

Se også arrangementet der hedder multietnisk skolebuffet på copenhagen cookings hjemmeside

Ditte

For næsten 2 år siden af Ditte Steensballe

Vi møder op/og spiser til vi er prop/
mætte

For næsten 2 år siden af Hannelouise Kissow Klubmedlem

Jeg er ovenud begejstret, har 3 børn hvoraf den ældste elsker sushi, men vil da have de to yngste med til sushi arrangement.

Det lyder som om at arrangementerne også tænker på børns SUNDHED, og ikke bare vil please dem mede usunde havregrynskugler, men vise at børn også sagtens kan finde glæde ved sund og udfordrende mad. Det er dejligt.

stine

For næsten 2 år siden af stine anthony

Det er et fantastisk initiativ - dejligt at der også bliver tænkt på de kære små (børnene). Vi glæder os til at smage og opleve lækkerierne til Copenhagen Cooking 2010!

Nicolai Gøtze

For næsten 2 år siden af Nicolai Gøtze Wachmann

Det er jo nogle fantastiske muligheder vores børn får ved at kunne deltage i disse arrangementer og det er samtidig positivt, at der langsomt er ved at komme endnu større fokus på sundhed i børnehøjde

For næsten 2 år siden af Birgitte Vestergaard

Kan det virkelig passe at en ko kan lave både mælk og ost? Og at en ged kan det samme? Og hvorfor er det lige at nogen slår fisk ihjel? Eller fugle? Og når en kylling er død kan den så mærke noget? Og hvad er det lige med blomster som kan spises... og nogen kan ikke?? SÅ mange spørgsmål når man er 4 og verden er stor - også på madområdet. Glæder mig til at kaste den unge frøken ud i madfestivalen..... Glæder mig til at inspireres af sanselig mad....

For næsten 2 år siden af Musse Malmberg Klubmedlem

Så kan man tage direkte fra Molo til Meyer (;

marlene

For næsten 2 år siden af marlene christensen

Skønt initiativ og godt at få børnene med i madlavningen:-)

Mikka

For næsten 2 år siden af Mikka Petersen

glæder mig meget, min datters store passion er madlavning og hun vil i en alder af 5 år være konditor når hun bliver stor. så vi skal helt sikkert deltage så meget som muligt.

Anne

For næsten 2 år siden af Anne Nicolaisen

Yeah, børn og mad!

For næsten 2 år siden af Nathasja Tange Klubmedlem

Copenhagen Cooking er, efter min mening, et fantastisk påfund. Min søn elsker at være med til at lave mad. Så glæder mig utrolig meget til at deltage.
Jeg synes dog det er lidt ærgerligt at man skal være 5 år for at få lov til at være med til at lave sushi.

Janni

For næsten 2 år siden af Janni Koch

Dejligt initiativ - glæder mig:-)

For næsten 2 år siden af Pernille Hovej Klubmedlem

Synes virkelig det er en fin ide - børnene bliver meget mere interesseret i maden, når de selv har været med til at lave den :)

Pia

For næsten 2 år siden af Pia Frimann

Super godt initiativ;-) Det vil jeg udskrive og hænge op på min arbejdsplads, folkeskole:-)
Mange madørehilsener Pia F

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Fisk_element_first_child
    1. Meyers Madhus

    Meyers Madhus er udbyder året rundt kurser, inspirationsaftener, prøvesmagninger mv. ud i det kulinariske univers - både for vo... Læs mere ›

  2. Sticksandsushi_element_first_child
    2. Sticks’n’sushi

    Sticks'n'Sushi åbnede den 22. marts 1994 i Nansensgade 59, som en af de første restauranter i København med speciale i sushi og... Læs mere ›

  3. Picture_1_element_first_child
    3. Aamann's

    Højt belagt smørrebrød og traditionelle, danske middagsretter med et tvist. Hos Aamann’s er det gamle, danske køkken blevet rel... Læs mere ›