Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

De 5 bedste isbarer

Trænger ungerne til at blive kølet af, eller skal de bare forkæles lidt? Der er tusind gode grunde til at stille sig i kø foran en isbar. Og hvilken én skal man så vælge? Børn i byen har prøvesmagt for dig og guider dig til de bedste isbarer i København.

Fotograf: Anders Hviid1. Ismageriet
Denne isbar er absolut en udflugt værd. Med dens retrostil med kakkelbeklædt facade og cremefarvede servietholdere på terrassen kan man i to-tre-fire (store) iskuglers tid føle sig hensat til en amerikansk isbar i 50’erne.

Husk, at hvis du er medlem af Børn i byen klubben, får du 10% rabat hos Ismageriet, så der er ingen grund til at holde sig tilbage!

2. Siciliansk Is
Der er italiensk is, og så er der siciliansk is. Mange af ingredienserne kommer direkte fra Middelhavsøen, og resultatet er den lækreste og blødeste is, man kan forestille sig. Isen kan snildt tages med en tur på legepladsen i Skydebanehaven.

3. Paradis
Det fantastiske ved den vanedannende is fra Paradis er, at den nu er til at få overalt i byen. Vælger I den første Paradis, der åbnede i København, kan I nyde jeres is til lyden af rislende vand fra Jørgen Haugen Sørensens vandkunst på Skt. Hans Torv.

4. Mamma Che Gelato
Et stenkast fra Peblinge Sø kan du få skøn, hjemmelavet italiensk is i Nansensgade. Udvalget er stort og spænder fra pebermynte og hasselnød til mere børnevenlige is som chokolade og hindbær. Ungerne bliver hilst velkommen af to store bjørneskraldespande.

5. Bryggen 11
Efter solbadning og en dukkert i havnebadet er Bryggen 11 et godt tilbud. Ud over de himmelsk velsmagende is og sorbeter i eksperimenterende og klassiske smagsvarianter, som bliver fremstillet i baglokalet, er der smoothies, milkshakes, sodavand og kaffe på menuen.

Du kan finde endnu flere isbarer lige her.

54 kommentarer

Rikke

For mere end et år siden af Rikke Mogensen

:0} skla prøves både sommer og vinter

For mere end et år siden af Iben Stokholm

bliver lige nødt til at anbefale skovgrillen i middelfart, hvis man er der i nærheden. De har bare de bedste og største is:-)

Nicolai Gøtze

For 12 måneder siden af Nicolai Gøtze Wachmann

En rigtig god artikel, der godt kunne tænkes at skulle opdateres, da der er sket en del siden sidste år

For 12 måneder siden af Natascha Adelhardt Høeg Klubmedlem

Synes da også at Lydolpher is i Hellerup på Strandvejen mangler på listen ;-)

Ulrikke

For 2 måneder siden af Ulrikke Ørsted

ISabella på Smallegade, mums.

For 2 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Vores favorit isbar er helt klart Paradis :-)

For 2 måneder siden af Nette Kristensen Klubmedlem

Favoritten hos os er ParadIs, altid masser af lækre is og let at finde mange steder i byen.

Line

For 2 måneder siden af Line Møller Klubmedlem

Paradis is - slurp :)

Jelena

For 2 måneder siden af Jelena Durovic

Også Paradis her. De er overalt, og de har altid et stort udvalg af lækre is og fornuftige priser!

For 2 måneder siden af Anne Steffensen Klubmedlem

Vi er helt klart til ISabella på Smallegade :-)

julie

For 2 måneder siden af julie mandehanne@hotmail.com

VildGlad i Blågårdsgade, som blandt andet har verdens bedste bubblegum-is!

Og Rajissimo på Strøget ved Gammel/Nytorv gør det også rigtig godt.

Så er der altid Hansen Is i Frederiksborggade, som leverer gedigen kvalitetsis og hjemmelavet guf!

Og Arne Jacobsens gamle tankstation ved Skovshoved Havn, som er omdannet til iskiosk, er af mange årsager et besøg værd. Bygningen er skulpturelt smuk, isen er af virkelig høj kvalitet og Skovshoved Havn er noget af det hyggeligste!

For 2 måneder siden af Trine Kronnborg Klubmedlem

Det må være paradis de er simelhen så lækre og altid god betjening hvor man lige kan smage hvis man er i tvivl.

For 2 måneder siden af Trine Kronnborg Klubmedlem

De skulle have været fld stjerne men ramte forkert ;-)

Lene

For 2 måneder siden af Lene Lervad

Siciliansk is i Skydebanegade er fantastisk, både konsistens og smag er helt i top, de måtte gerne åbne en filial på Frberg :-)

For 2 måneder siden af Frederikke Siert Klubmedlem

Frederiksborg Is på hjørnet af Nørrebrogade og Vesterfarimagsgade - fordi Hansen Is altså bare er den bedste :)

Carina

For 2 måneder siden af Carina Bjerge Klubmedlem

Bryggen 11 - uden sammenligning! Er så heldig at bo tæt på denne is-himmel. Altid nylavet, lækker is! Total favorit er: lakridsis, som KUN kan laves på den rigtige måde her. Andre skønne smagsvarianter: basilikum, hasselnød og vanilleis, der smager af..... ÆGTE VANILLE!!! Advarsel: det er UMULIGT at gå tur på Bryggen uden at smutte forbi Bryggen 11 = ekstra løbeture i sommer månederne!

Mette

For 2 måneder siden af Mette Jepsen Klubmedlem

Vi har ikke så mange muligheder for god is hvor vi bor, så favorit isbaren er Paradis på Husum Torv, den ligger lige til en is, på vej hjem fra Børnehave :)

Louise

For 2 måneder siden af Louise Villumsen Klubmedlem

Paradis

Sisse

For 2 måneder siden af Sisse Bjerg Klubmedlem

Helt klart Ismageriet. Vi er næsten naboer, og der er sort af mennesker hver dag hele foråret og sommeren igennem. Deres is smager af det, de siger, det er, og lakrids er således lakrids, hyldeblomst er rent faktisk hyldeblomst osv. Man kan virkelig smage, at det er lavet af de helt rigtige råvarer.
Høflig betjening og hyggelige omgivelser gør kun oplevelsen endnu bedre!

For 2 måneder siden af Ineta Kaufmanas Klubmedlem

Frost Factory ved Trianglen

For 2 måneder siden af Jannie Christiansen Klubmedlem

Det må helt klart være ismageriet på Kongelundsvej og som heldigvis har en udbød på Amager Strand i sommer månederne. Bonus info, man kan leje en udbød hvis man skal holde fest....

Louise T.

For 2 måneder siden af Louise T. Bjarløv Klubmedlem

ParadIS er vores helt klare favorit.
Og det bliver jo bare bedre af at der altid er en butik i nærheden.

Louise T.

For 2 måneder siden af Louise T. Bjarløv Klubmedlem

En anden favorit er også Lydolphs ude på Strandvejen i Hellerup.
De laver store og rigtig gode is til rimelig pris.

Gull-Maj

For 2 måneder siden af Gull-Maj Pedersen Klubmedlem

jeg kan med glæde kun anbefale ismejeriet på kongelundsvej,
de har den bedste is på amager.

Mette

For 2 måneder siden af Mette Hermansen Klubmedlem

Langelinie med skøn udsigt til Trekroner

Frost factory lige ved hjørnet af fælledparken og et stenkast fra søerne.
Jeg kan stærkt anbefale deres nytårs champagnesorbet.

Paradis på Østerbrogade lige ved Østerfælled Torv, hvor ungerne kan jagte duer imens man nyder solen.

Lydolph på Strandvejen og en gåtur ned til legepladsen ved Hellerup Havn

charlotte

For 2 måneder siden af charlotte kok Klubmedlem

ingen is slår isen fra Ismejeriet på Kongelundsvejen. Hvis man ikke kender deres is, må den bare prøves!

For 2 måneder siden af Carina Frandsen Klubmedlem

Jeg vil klart anbefale ismageriet på Kongelundsvejen. Dejlig lækker hjemmelavet is, som man nemt kan blive forfalden til :)

For 2 måneder siden af Karen Juul Thomsen Klubmedlem

ParadIS uden tvivl:)

Luise

For 2 måneder siden af Luise Rohde

Helt klart ParadIS! Her fik min søn på 4 smagt figne/valdnødis og han var vild med det!!

Ingrid

For 2 måneder siden af Ingrid Liboriussen

Isværket på Nørrebro! Nærmere bestemt Stefansgade. Det er økologisk, de går op i kvalitet, og så er de rigtig søde.

Katrine

For 2 måneder siden af Katrine Marstrand Klubmedlem

VildGlad på Blågårdsgade, fantastiske og lette is, sød betjening, enkelt og ligetil og glade spontane kampagner på soldage ell regndage eller når humøret er til det...
Isværket på Stefansgade, god øko is, og så er det lige ved siden af Riccos.

For 2 måneder siden af Katja Krogh Enderlein Klubmedlem

Jeg må KLART andbefale Frederiksberg Is på Frederiksberg Alle!!!! Har i først prøvet den, kan intet nogensinde måle sig:-) De laver al is selv, de laver flødebollerne selv og det allerbedste er deres hjemmelavede guf!!!!!! Prøv den med lakrids, det lyder måske i nogens øre mærkeligt, men det er så englene synger:-)
De åbner i denne weekend, prøv det...

Line

For 2 måneder siden af Line Vestergaard Klubmedlem

Isen på Frederiksberg alle' er min number one. De har en fantastisk lakrids is og det er super skønt at sidde på en stol uden for butikken og nyde aftenens sidste solstråle mens familien guffer i sig.

Dorthe

For 2 måneder siden af Dorthe Andersen

Paradis is selvfølgelig :-) Smager bare bedre, og kan købes næsten over alt og tages med på gåturen.

Andjella

For 2 måneder siden af Andjella Brogaard Klubmedlem

Lydolpher is i Hellerup er den bedste i byen.

Marianne

For 2 måneder siden af Marianne Bendtsen Klubmedlem

Min favorit er ismageriet. Vi bor i Hvidovre og køre gerne hele vejen til amager for is fra ismageriet. Deres is smager bare fantastisk og så er det den mest charmerende isbar, med sjæl og god betjening.

Danny

For 2 måneder siden af Danny Larsen Klubmedlem

Hansen is i Jægerspris. Direkte fra mejeributikken hvor man kan se ned på produktionen

Betina

For 2 måneder siden af Betina Vangsfeldt Klubmedlem

Ismejeriet er klar favorit i Kbh.
Men vil også gerne lige anbefale et "ferie-is-mejeri" Svaneke Is, hvis der er nogle der står og skal til Bornholm...nam nam! Dejlig is og rigtig sød betjening!

Neel

For 2 måneder siden af Neel Hastoft Klubmedlem

Ismageriet! Uden tvivl den bedste is man kan få:)

For 2 måneder siden af Maj Laursen

Isværket på Stefansgade...så snart solen titter frem samles kvarterets børnefamilier og andre beboere i køen hos Isværket, der sælger Hansen Is og Summerbird Chokolade...
Det er den bedste isbar, fordi den ligger i vores kvarter, har sød og afslappet betjening og den mest originale åbningstid "til solnedgang"!!

For 2 måneder siden af Charlotte Bruun Klubmedlem

Lakrids-is fra Paradis

Mie

For 2 måneder siden af Mie Bilberg

Jeg er slet, slet ikke i tvivl.. Ismageriet, kongelunden, 2300 Kbh s.
Er vores families ynglingsis. Vi elsker deres rabarber is, hasselnødde is og hyldeblomst is... Det er et hyppigt søndags udflugt for os, den lille os cafe.

Heidi

For 2 måneder siden af Heidi Svendsen Klubmedlem

Paradis er altid et hit... Især deres hyldeblomst-sorbet:-)

Laura

For 2 måneder siden af Laura Kirkhammer Klubmedlem

Ismageriet på Amager, på en rigtig varm dag er Kirsebæris fra Ismageriet fantastisk. Kører derud selv efter vi er flyttet til Hvidovre :-)

Ditte

For 2 måneder siden af Ditte Elvekjær

Usmageriet må være ynglingen herhjemme.

Ditte

For 2 måneder siden af Ditte Elvekjær

Altså ismageriet. Den telefon altså. Ha ha.

Sisse

For 2 måneder siden af Sisse Gregersen

Selvfølgelig er Ismageriet på Kongelundsvej en af de bedste is-barer i DK, men faktisk er "Behag din smag" på Amagerbrogade 182 også helt fantastisk!! Især blåbær og kirsebær-isen er værd at gå en ekstra lang tur for!

Grace

For 2 måneder siden af Grace Eriksen Klubmedlem

Som den store is-elsker jeg er, er de helt klare favoritter uden tvivl Paradis og Ismageriet!

Sakena

For 2 måneder siden af Sakena Ali

Det er vildt svært at sige én enkelt. Men af gode isbikse er Isværkstedet i Stefansgade, hvor de sælger den gode Hansen Is. Derudover er Siciliansk Is i Skydebanegade rigtig god. Is a Bella er også rigtig godt, de findes blandt andet i Torvehallerne og på Nørrebrogade.

For 2 måneder siden af Caroline Meldgaard Klubmedlem

Jeg synes SicilianskIs i Skydebanegade fortjener lidt opmærksomhed her. Fantastisk cremet is, frisk lækker - ægte Italiensk. Har man ikke prøvet den, så gør det ! Super kombo med en tur på legepladsen i Skydebanehave :)

Lotti

For 2 måneder siden af Lotti Lorentzen Klubmedlem

Er vild med Paradis. Vi bor ikke i Kbh, men når vi er derinde skal vi altid lige forbi en af deres butikker efter skøn is.

For 2 måneder siden af Line Vilken Kruse Klubmedlem

Paradis er helt fantastisk, men nyder også gerne en Ben&Jerrys fra Strøget.

stasia

For 2 måneder siden af stasia molbæk hansen

Jeg stemmer på Hansens Flødeis!

For cirka en måned siden af Anna Larsen Klubmedlem

Min stemme går til Isværket på Stefansgade, Nørrebro. God is - god stemning. Deres shakes er fantastiske!

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Picture_4_element_first_child
    1. ParadIS - Sankt Hans Torv

    Københavns første Paradis-butik ligger på Sankt Hans Torv og åbnede i 2003. Der er nu butikker rundt i hele byen, som alle prod... Læs mere ›

  2. Img_0758_element_first_child
    2. Ismageriet

    Der er dømt ren retro i det hyggelige Ismageriet på Kongelundsvej. Men man skal ikke lade sig snyde af udseendet, der leder tan... Læs mere ›

  3. Sicilienskis_element_first_child
    3. Siciliansk Is

    Her kan man tage en sød bid af Sicilien. Alt er nemlig lavet efter gamle sicilianske traditioner – og så vidt muligt med sicili... Læs mere ›

  4. 66127_element_first_child
    4. Bryggen11

    I Bryggen 11 kan man købe hjemmelavet is, smoothies, kaffe, øl og mørk lambrusco til de varme sommerdage ved havnebadet. Man k... Læs mere ›

  5. Yu2f2834_element_first_child
    5. Mamma Che Gelato

    Hos Mamma Che Gelato finder du et stort udvalg af italiensk is. Her er både "voksenvarianter" som pebermynte og hasselnød og de... Læs mere ›