Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

De 5 bedste soppebassiner

På varme sommerdage kræver børn vand at lege i. Heldigvis kan København byde på soppebassiner for enhver smag – og de kan være et godt og børnevenligt alternativ til strandturen. Især for de mindste, der kan pjaske rundt på egen hånd, uden at du skal bekymre dig om understrømme og bølgegang. Så pak blot bleer, badedyr og babyer ned og nyd, at du bor i en by, hvor også stenbroen har vandhuller til de små. Her får du fem gode bud på, hvor I kan tage hen og soppe.

1. Soppebassinet på din lokale legeplads

En del af København Kommunes bemandede legepladser har soppebassiner, og de er en populær fornøjelse hos både små og lidt større københavnere, når sommeren endelig er over os. Der fyldes vand i soppesøerne, når temperaturen når op på 20-25 grader. Spørg de ansvarlige på din lokale legeplads, hvornår og hvor ofte de fylder vand i soppebassinet, da det varierer fra sted til sted. Gratis.

2. Soppesøen i Fælledparken
Soppesøen i Fælledparken er ikke så stor som i gamle dage, men stadig et besøg værd. Ud over selve søen er der en lille legeplads og en isbod. Det er altså hyggeligt! Gratis.

3. Bellahøj Friluftsbad, Brønshøj
I Bellahøj Friluftsbad kan du nyde udsigten over Københavns tage, mens du plasker rundt i de to 25-meter-bassiner på henholdsvis 70 og 90 cm. Bellahøj byder også på et legeområde med vandrutsjebane og et kuperet græsklædt terræn, hvor man kan hygge sig i solen. Genåbnede i 2010 - og er helt nyrenoveret. Pris 14,50 for børn (kun 5 kr. i sommerferien!) og 32 kr. for voksne.

4. Bavnehøj Friluftsbad, Sydhavnen
Midt i mellem Sydhavnens ensformige boligblokke finder du en nyrenoveret oase, hvor de små kan plaske rundt i et bassin med massagebobler og springvand. Derudover byder Bavnehøj også på et svømmebassin, en ”naturlegeplads” og en beachvolleybane. Badevandstemperatur mindst 24 grader. Gratis.

5. Havnebadet, Islands Brygge og Fisketorvet
Havnebadet på Islands Brygge er også for de små, da de kan soppe i børnebassinet, der kun er 30 cm dybt. Der kan dog blive pladsmangel i højsæsonen, da Havnebadet er populært hos københavnere i alle aldre. Havnebadet ved Fisketorvet er til de lidt større børn, da det laveste bassin er 70 cm dybt. Gratis.

På jagt efter flere soppebassiner og friluftsbade? Find dem lige her.

37 kommentarer

For næsten 2 år siden af Musse Malmberg Klubmedlem

Soppesøen eller Vandlegepladsen i Fælledparken er også et besøg værd.

For cirka et år siden af Jeanette Marie Ertner

Wesselsgade bemandede legeplads har også en lille soppesø

Nina

For 10 måneder siden af Nina Tønnesen Klubmedlem

Soppebassinet i skydebaneparken. Lokalt soppebassin

For 10 måneder siden af Frederikke Siert Klubmedlem

Soppebassinet ved Langelands Plads på
Frederiksberg er meget hyggeligt!

Christina

For 10 måneder siden af Christina Sylvest Noer Klubmedlem

Må simpelthen sige Soppesøen i Fælledparken - Vi kan snilt komme frem med cyklen og cykelvognen og der er masser af god skygge.Derdover kan man altid stille barnevognen og regne med ens guldklump får masser af frisk luft og ro.

Rikke Charlotte

For 10 måneder siden af Rikke Charlotte Hansen

Det bedste soppebassin er helt klart det billige oppustelige fra Brugsen, der fyldes med vand og alle gården babyer. Så er der dømt råhygge med kaffe, frugt, mødre-sladder og baby-pludder.

For 10 måneder siden af Sara Monique Balleby

Vi elsker Badesøen i Albertslund, det er et super lækkert friluftsbad med det bedste soppebassin som ligger omkring græsplæne og legerpladser. Der er hegnet af til de større bassiner, så de små ikke render direkte ud i det dybe.

Sarah-Alice

For 10 måneder siden af Sarah-Alice Skade-Rasmussen Klubmedlem

Det bedste soppebassin ligger i Kgs. Have når der har været skybrud i København og det bliver oversvømmet under rosengangene. Sikken et hit det var i sommers!

For 10 måneder siden af Krestina Nørrevang Klubmedlem

Bavnehøj friluftsbad er det bedste soppe paradis i KBH. Lækker lagune med springvand og bobler, nemt at holde øje med sit barn. Gode livreddere der altid med et smil på læben hjælper en. Et plus er også den økologiske kaffe man kan købe på stedet og så er der bare så dejligt rent:-) Og så er det GRATIS!!

Stinne

For 10 måneder siden af Stinne Lahti Klubmedlem

Lindevangsparken er fin:-)

Bettina rodian

For 10 måneder siden af Bettina rodian Lundshof

Jeg kan godt lide soppe Bassinet i FÆLLEDPARKEN. Og det kan min guldklump også. Der er masser af plads og dejlig luft og nemt at komme til. Derudover et soppe bassin på terrssen når man ikk rigtig kan komme nogle stedet hjemme fra kan sp os bruges.

Irene

For 10 måneder siden af Irene Ahrends Klubmedlem

Jeg synes godt om soppebassinet i Fælledparken :-)

For 10 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Vi har kun været i soppebassinet i Fælledparken, men det er ganske udemærket :o)

Maja

For 10 måneder siden af Maja Asklund

Soppesøen i fælledparken er et besøg værd på en super august solskinsdag:-)

Maja

For 10 måneder siden af Maja Asklund

Soppesøen er et besøg værdpå en super august solskinsdag som idag:-)

For 10 måneder siden af Nina Winther Overby

Soppesøen i Fælledparken er altid et sikkert hit på en varm sommerdag (selv om det var lidt bedre og større i gamle dage).

For 10 måneder siden af Nina Winther Overby

Kom lige i tanke om, at min største pige for et par år side var på langelandsplads legeplads - som ligger på Frederiksberg, hvor der om sommeren er et stort og dejligt soppebassin. Det har ligget der i rigtig mange år - tror det er en af de første Københavnske "soppebassiner". Dette bragte minderne frem fra da jeg selv som barn (for ca. 28 år siden) soppede rundt der. Super dejlig sted, med legeplads, sand og vand :-)

For 10 måneder siden af Christina Kongsager

Soppesøen er altid hyggelig, afslappet og blev renoveret sidste år.

julie

For 10 måneder siden af julie mandehanne@hotmail.com

Vi sopper en del i soppebassinet på legepladsen ved Nørrebroparken. Der er altid liv og glade dage, når solen skinner, med god plads til både børn og voksne!

Pia

For 10 måneder siden af Pia Stenvang

Badesøen i Albertslund eller alternativt det lille springvand ved spise-pladsen på Frilandsmuseet :o) Men mest brugt er alligevel det oppustelige i haven

For 10 måneder siden af Ineta Kaufmanas Klubmedlem

Alt vand i naturen er skønt. ;)

BETINA

For 10 måneder siden af BETINA ZACHARIASEN

Vil anbefale soppebassinet i Skydebanen på Vesterbro!! Et dejligt afsides sted, på trods af at det ligger midt i byen! Skøn legeplads, med lækkert grønt areal også!:)

Line

For 10 måneder siden af Line Kuhre Klubmedlem

Helt klart soppebasin på skydebanen legeplads

Stine

For 10 måneder siden af Stine Sørensen Klubmedlem

Helt klart Bellahøjs frilufts bad - det er ikke nær så "forurentet" som nogle af de andre bassiner er - hvilket jo er helt naturligt når der er små gæster på besøg...

For 10 måneder siden af Nicoline Tardini Klubmedlem

Soppebassinet på Islandsbrygge :) Fordi det er tæt på os

For 10 måneder siden af Karen Juul Thomsen Klubmedlem

Alle ledige vandpytter vi kommer forbi:) Men ellers er Bellahøj altid en succes!

For 10 måneder siden af Musenberg N Klubmedlem

Soppebassinet i Fælledparken er et dejligt sted :)

Pernille

For 10 måneder siden af Pernille Iversen Klubmedlem

Vandpytter af alle slags og ellers fælledparken

Loa

For 10 måneder siden af Loa Andersen

Jeg kender kun soppesøen i Fælledparken, som er helt vildt hyggelig. Man skal dog helst være to voksne, hvis man også hvis passe på sine ejendele. Jeg glæder mig til at lære nye steder at kende, måske nogle i nærheden af Christianshavn... ;-)

Julie

For 10 måneder siden af Julie Jensen Klubmedlem

Kan klart anbefale soppebassinet i Fælledparken

Ninna

For 10 måneder siden af Ninna Hardy Klubmedlem

Soppebasinet på Skydebanen er super :-)

For 10 måneder siden af Iben Stokholm

Soppesøen i fælledparken er dejlig til at afkøle de små i sommervarmen

Anne Edith

For 10 måneder siden af Anne Edith Jeppsson Klubmedlem

Vores helt private soppebassin i haven er toppen, der er mad og drikke lige om hjørnet, som ovenikøbet er gratis, for det er jo købt!!

For 10 måneder siden af Henriette Schrøder

hulgårds legepladsen :-)

pia volder

For 9 måneder siden af pia volder handt

Havnebadet ved fisketorvet.Det er til de lidt større børn(som jeg har).Der er superhyggeligt,og der er en god stemning.

For 9 måneder siden af Sandra Dæncker

Fælledparken får min stemme :-)

lillian

For 9 måneder siden af lillian nattestad

Albertslund badesø... Soppebasin, det ved jeg ik lige, men det er suoer sejt og der er også et soppebasin..

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Fisketorvet_1_element_first_child
    1. Havnebadet Fisketorvet

    Havnebassinet ved Fisketorvet minder til forveksling om bassinet ved Bryggen. Dog er stedet her bedre egnet for de lidt større ... Læs mere ›

  2. Img_0695_element_first_child
    2. Fælledparken

    Fælledparken er et eldorado for børnefamilier - her er noget for enhver smag og alder. Parken rummer udover vores nationalstadi... Læs mere ›

  3. 10
    3. Bellahøj Friluftsbad

    Det klassiske Bellahøjbadet, der både rummer svømmehal, idrætshaller og friluftsbad, har de senere år fået en regulær ansigtslø... Læs mere ›

  4. Baunehoej025_element_first_child
    4. Bavnehøj Friluftsbad

    Efter fem års tørke genåbner Bavnehøj Friluftsbad på grænsen mellem Vesterbro og Kgs. Enghave i en nyrenoveret og meget børneve... Læs mere ›

  5. 244_logo_element_first_child
    5. Havnebadet Islands Brygge

    Havnebadet har sommeråbent. Anlægget består af motionsbassin, springbassin og to børnebassiner. Motionsbassinet er 75 m.... Læs mere ›